Skip to main content

Dans

Er du mellem 4 og 9 år? Så kan du gå til dans på Kulturskolen!


MiniDans (4-6 år)
Underviser: Meng-Ting Liu
Tidspunkt: Mandag kl. 17.00-17:45

Et dansebaseret hold, hvor musik understøtter og supplerer dansen, således at begge elementer træner børnenes auditive og kinæstetiske koordinationsevner.

Vi fokuserer på at inspirere børnenes fantasi og kreativitet gennem musik, historier og sjove bevægelser. Vores danseundervisning kombinerer forskellige bevægelsesteknikker som hoppe, dreje, strække og balance, samtidig med at vi prioriterer børnenes glæde og engagement. 

Gennem leg indgår børnene i gruppen, hvor de udvikler deres egne kropsbevægelser og lærer at interagere med hinanden.

“Børns kropsrytme” lægger vægt på udviklingen af kroppen, så børnene gennem danseundervisningen kan forstå de muligheder, der ligger i kropsbevægelser. Vores lærere vil guide børnene på en sjov og spændende måde, så de kan nyde glæden ved bevægelse i en positiv atmosfære.


Ballet (7-9 år)
Underviser: Meng-Ting Liu
Tidspunkt: Mandag kl. 18.00-19.00

I ballet arbejder vi med detaljerne, teknik og motorik. Rammerne er trygge og præcise. 

Det er spændende at arbejde med sin krop og træne præcision. Det er også godt til at understøtte, hvis du samtidig går til gymnastik.

At deltage i ballettimen hjælper børn med at udvikle evner og færdigheder indenfor smidighed og muskelstyrke, hvilket hjælper med at forbedre kropsholdningen. 

Ved at lære ballet kan børn udvikle elegante dansebevægelser og forbedre kroppens koordinering og balance. Ligeledes udvikles børnenes musikalske sans samt børnenes selvtillid og evne til at udtrykke sig.

Bemærk: Når du bliver en fast del af danseholdet, vil vi bede dig om at bære formelt balletudstyr. Det styrker dansefællesskabet og tilhørsforholdet, når vi bærer det samme dansetøj. Vi sørger for at give dig de nødvendige informationer i forhold til indkøb heraf.

Praktisk info
  • Medbring en drikkedunk med vand.
  • Hav blødt tøj på (f.eks. sweatpants eller leggings). Det giver bevægelsesfrihed.
  • Lang hår må meget gerne sættes op. Til danseundervisning udtrykker eleverne følelser gennem deres kroppe og ansigter, hvorfor læreren har behov for at kunne se dem.

Betaling
Pris: 205 kr. pr. måned. I sæson 24/25 opkræves i alt 8 rater, og første opkrævning forfalder til betaling 1. december 2024.
Første rate pålignes et administrationsgebyr på 175 kr.

Vælg en af følgende muligheder

Tilmeld
Dans
Back to top